Rodskov Eskerod Gymnastikforening Beboerforening Forsamlingshus Kajak
 

Nabohøring om banelys, nov 2010

23.11.2010. Svar på indsigelse

Sagsnr_10-12649: Hovgårdvej 5, 8543 Hornslet - Partshøring af 16.11.10 om naboindsigelse

1. Udformning/ udseende af lysmasterne (tykkelse, materiale, form mv. ?
Svar:
Masternes diameter ved jorden er 178 mm. Materiale er aluminium.
Masternes udseende fremgår af billedet til venstre.

2. Kan det lade sig gøre at opsætte lavere master, da højden er afgørende for hvor meget af udsigten de tager ?
Svar: Gymnastikforeningen foreslår her en alternativ løsning:
I dag er der placeret 2 stk. ca. 5.m høje træmaster på petanquebanen, lige i øjenhøjde. Gymnastikforeningen foreslår, at disse 2 træmaster fjernes og erstattes af lys fra mast nr. 1.
Fordel for beboerne på vil herved være, at generende lys fra petanquebanen undgås.


3. Kan vi forvente en form for kompensation for at få ødelagt udsigten fra vores ejendom?
Svar: Gymnastikforeningen mener, at vores forslag om at fjerne de 2 generende træmaster på petanquebanen vil give en rimelig kompensation.


4. Kan det alternativt lade sig gøre at opsætte masterne anderledes - f.eks. Således at mast nr. 1 ikke står lige udenfor vores ejendom?
Svar: Spørgsmålet her beror på en tolkning af placering af mast nr. 1. Som det fremgår af projektbeskrivelsen placeres mast nr. 1 ikke ud parcellen, men ud for skellet mellem Landevejen 68 og 70. Dette er med til at minimere generne ved udsynet. Gymnastikforeningen vil snarest vise placeringen af de 4 master med stokke.


5. Kan vi få en garanti for at masterne ikke er tændt udenfor de anførte tidsrum (1. oktober -1. april, 1 time 2 hverdage om ugen i tidsrummet kl. 17-19) - således at såfremt man ønsker udvidelse af tidsrummet, så skal vi spørges igen evt.?
Svar: Gymnastikforeningen vil meget gerne imødekomme dette ønske og foreslår derfor, at der nedfældes en skriftlig aftale om dette forhold.

Facebook.com/groups/Rodskov/ - Facebook.com/RodskovGymnastikforening - Facebook.com/RodskovHavkajak
Lav din egen hjemmeside med mono.net